For elever på knallerthold, der skal til 2. teoriprøve
Bagedyst 1 - før jul
Vil du være med til et brag af en fest? Det sker når vi tager forklæderne på og kaster os ud i Bagedysten. Vi får brug for alle vore evner i et køkken, da vi både skal bage finere konditorkager, kager med et mønster i midten og hvad vi ellers kan komme på.
Vi vil være hinandens dommere og kombinere teori med praksis. Vi vil igennem forløbet udfolde vores "kage-kreativitet" og forsøge at imponere med de vildeste kager og brød.
Benzinklub Gram/Vojens onsdage
Benzinklubberne på de forskellige undervisningssteder er for de unge, som gerne vil det lidt vilde med larm og benzinos.
Der arbejdes med motorer fra biler, motorcykler, knallerter og bo-carts. Hvis du bøvler med din knallert/scooter, cykel eller andet, må du også meget gerne tage den med. Vi kigger også en del på bremsesystemer, konstruktioner og alle de andre spidsfindigheder af teknisk art.
Benzinklub Haderslev mandage
Benzinklubberne på de forskellige undervisningssteder er for de unge, som gerne vil det lidt vilde med larm og benzinos.
Der arbejdes med motorer fra biler, motorcykler, knallerter og bo-carts. Hvis du bøvler med din knallert/scooter, cykel eller andet, må du også meget gerne tage den med. Vi kigger også en del på bremsesystemer, konstruktioner og alle de andre spidsfindigheder af teknisk art.
Benzinklub Haderslev torsdage
Benzinklubberne på de forskellige undervisningssteder er for de unge, som gerne vil det lidt vilde med larm og benzinos.
Der arbejdes med motorer fra biler, motorcykler, knallerter og bo-carts. Hvis du bøvler med din knallert/scooter, cykel eller andet, må du også meget gerne tage den med. Vi kigger også en del på bremsesystemer, konstruktioner og alle de andre spidsfindigheder af teknisk art.
Dans 25/26
Kom og dans med dine veninder og vores dygtige danselærer cecilie der også underviser hos cms entertainment. Hvis du også elsker høj musik og bevægelse, mens du samtidigt har det sjovt, er denne time for dig! På dette hold giver vi den gas til de fedeste hits i et trygt miljø. Her er et godt fællesskab, da der er plads til alle, uanset tidligere danseerfaring eller ej. Udover fællesskabet indebærer timen højt humør, hyggelige stunder samt masser af dans. vi lover, smil og sved på læben når timen slutter
Dansk - boost dit niveau 25/26
Har du problemer med dansk? Føler du, at du bare ikke kan finde ud af noget som helst. :-( ? Så kom og vær med her.
I dansk arbejder vi f.eks. med stavning, tegnsætning, tekstanalyse og al andet omkring danskfaget, der kunne drille dig. Vi finder i fællesskab ud af, hvad du/holdet går og "bøvler" med, og tager fat i netop det.
Grib chancen for at blive bedre de sidste år i folkeskolen eller som en hjælp i ungdomsuddannelsen.
Dansk som 2. sprog 25/26
Vi tager udgangspunkt i dine ønsker og behov i dansk. Danske tekster fra din skole som du måske har svært ved at forstå. Ord og formuleringer du synes er svære.
Vi arbejder målrettet med afvekslende samtaler og spil som et redskab for undervisningen.
Du lærer at forstå dansk i forskellige varianter. Kan ordet "rabat" betyde flere ting? Hvad er en rutebil? Hvad betyder, "at gå agurk" ?
Den store fisker
Er du til frisk luft og fede oplevelser ved vandkanten med en fiskestang, så se her!
Vi laver vores eget grej og prøver det af i praksis, når vi tager på de fedeste fisketure ud til kyst, åer og put and take søer.
Djurs Sommerland
En hel dag fuld af sjov, softice, sug i maven og gode venner.
Tag med Ungdomsskolen i Djurs Sommerland lørdag d. 13. september og vær med til at sparke Ungdomsskolens efterårsaktiviteter i gang.
Vi kører samlet afsted i bus fra Haderslev, og tilbringer hele dagen i Djurs Sommerland.
Det koster kun 600 kr. og inkluderer både transport og indgang og alle de ture i karrusellerne du ønsker.
Eksamen - præsentationsteknik
Er du klar til sommerens eksamener?
Eller kunne du også godt bruge et par strategier og teknikker i hvordan man laver den gode eksamenspræsentation og holder hovedet koldt?
Så skal du tilmelde dig vores hold Eksamen - præsentationsteknik.
Vi mødes 3 gange, hvor vi øver fremlæggelse og generelt det at gå til eksamen - og gør dig helt parat til din eksamen.
Engelsk - boost dit niveau 25/26
I engelsk arbejder vi med det, du "bøvler" med i skolen. Vi arbejder både med det skriftlige og mundtlige.
Holdet består af elever fra forskellige klassetrin og vi lægger vægt på at skabe et hyggeligt miljø, hvor vi kan inspirere og støtte hinanden.
Grib chancen for at blive bedre til engelsk de sidste år i folkeskolen, din eksamen eller som en ekstra hjælp på din ungdomsuddannelse.
Fitness UNG Haderslev 25/26
Kom i Fitness Ung, - her får du gratis træning og hjælp fra vores engagerede medarbejdere.
Om du skal have bygget muller på eller have trimmet figuren til sommer, så står vores uddannede medarbejdere klar med råd og vejledning. Ønsker du et program for at nå dine mål og ønsker, laver vi også dette til dig.
Tag vennerne under armen og kom ned og træn i Fitness Ung, - vi har til huse midt i byen på Ungdomsskolen på Christiansfeldvej 14.
Færdselsrelateret førstehjælp til bil og traktor
Hak og æd
Hvem elsker ikke at spise lækker mad? Vi gør i hvert fald - derfor præsenterer vi HAK & ÆD! Bålet bliver tændt, gryder og pander bliver fundet frem og så skal der hakkes, snittes og skæres, alt imens der bliver fortalt røverhistorier, grint og hygget. Til sidst ender vi med det lækreste måltid over bål, som vi spiser sammen.
Her behøver du ikke være en masterchef eller tænke fine anretninger. Det bliver autentisk og rustik mad, som kommer til at smage helt fantastisk!
Heidepark
Lad os sammen skyde sommeren i gang med den fedeste tur til Heidepark.
Lørdag d. 30. maj 2026 kan du og dine kammerater tage med Ungdomsskolen til Heidepark og få det helt rigtige sug i maven, når du prøver alle de vilde forlystelser.
Vi kører samlet afsted i bus fra Haderslev og tilbringer hele dagen i Heidepark.
Det koster kun 600 kr. og inkluderer både transport og indgang og alle de ture i karrusellerne du ønsker.
Jagt 25/26
Her starter rejsen, der giver dig muligheden for at høste af naturens overskud samt få de vildeste naturoplevelser. Med vores spændende kursus bliver du godt rustet til at bestå jagtprøven, der vil åbne din verden for helt nye oplevelser.
Du kan tidligst blive indstillet til jagtprøven i det kalenderår, hvor du fylder 16 år.
Keramik
Er du kreativ og har lyst til at forme smukke ting med dine hænder? Så er keramik lige noget for dig. Du får fingrene i leret og bliver ført ind i keramikkens forunderlige univers. Vi skal arbejde med mange forskellige teknikker, som giver mulighed for at lave kopper, skulpturer, skåle og meget andet. Kun fantasien sætter grænser. Vi skal også arbejde med glasurer og farver og naturligvis brænde tingene i ovnen.
Knallertkørekort - venteliste
Her skal du tilmelde dig hvis du ønsker knallertkørekort. Herefter indsætter vi dig på en venteliste, hvor vi først indkalder dig til færdselsrelateret førstehjælp og efterfølgende til selve knallertundervisningen, - prisen er altså for både færdselsrelateret førstehjælp og teori og køre undervisning.
Tilmeld dig i god tid.
Kommunalvalg
Hvad ved du om det kommende kommunalvalg?
Har det indflydelse på din hverdag som ung i Haderslev kommune?
Hvordan får du indflydelse?
Bliv klog på hvad kommunalvalget betyder for dig og din hverdag.
København og Tivoli 25/26
OPLEV SMUKKE JULEPYNTEDE KBH OG TIVOLI SAMMEN MED DINE VENNER.
VI TILBRINGER HELE DAGEN I BYEN OG DU VÆLGER SELV OM DER SKAL SHOPPES ELLER KØRES KARRUSELLER.
PRISEN ER INKLUSIV BUS TUR - RETUR OG INDGANG TIL TIVOLI OG TURPAS.
Linoleumstryk
Kom i Ungdomsskolen og lav de flotteste plakater til dit værelse eller som flotte kunstneriske gaver til venner og familie. På holdet finder vi fine inspirationsbilleder som vi tegner på en linoleumsplade og så går vi igang med at skære ud. Det der skal være synligt på din plakat, er det du ikke skal skære ud. Herefter males de ophøjede partier med tryksværte på gummivalse. I en trykpresse eller ved håndkraft overføres motivet på papir eller stof. Det er kun fantasien der sætter grænser :-)
Matematik - boost dit niveau
På dette hold må du stille alle de spørgsmål, der falder dig ind. Måske er du holdt op med at tro på, at du nogensinde får lært matematik. Sådan behøver det ikke at være. Vi har ikke travlt, og du må gerne stille det samme spørgsmål flere gange.
Indholdet på holdet kan variere alt efter elevernes behov. Nogle elever tager deres bøger med og får lektiehjælp til enkelte opgaver, de har svært ved. Andre har brug for hjælp til at få styr på et specifikt emne fx. brøker eller ligninger
Motions kickboksning 25/26
Hvis du gerne vil bokse dig til en sund krop, så er dette holdet for dig.
PÃ¥ dette hold bruger vi boksning og forskellige teknikker som motionsform.
Vores instruktør tilbyder et spændende forløb hvor du kommer til at arbejde med "alle" facetter af boksetræning, herunder opvarmning, styrketræning og bokseteknikker.
Outdoor
Lær at lave dit eget Bushcraftgrej, så du er klar til en tur i vildmarken.
Vi skal lave forskellige ting, hvor vi bruger naturens materialer til at lave dit eget - båltændingsgrej, grydeophæng m. m.
Du vil også lære hvordan du laver et primitivt shelter.
På dagen aftaler vi en sheltertur, hvor vi prøver vores grej af.
Selvforsvar 25/26
Selvforsvar er for alle, hvad enten du ønsker at komme i bedre form, få styrket din selvtillid eller få nye venner. Til selvforsvar lærer du selvfølgelig at forsvare dig selv, at forsvare andre og om dine rettigheder, hvad du må og ikke må. Du vil på dette hold lære de
basale selvforsvarsteknikker:
parader, slag, stød, forskellige former for frigørelse samt små tricks. Du lærer derudover også at nedtrappe en konflikt.
Skitur Sverige 2026
Tag med Ungdomsskolen på skitur til Stöten i Sverige. Stöten er en del af Nordens største skiområde Sälen, der består af 7 fjelde med hver sit skiområde. Vi skal bo i hytter, der ligger tæt på lifterne, hvilket gør at vi har let adgang til pisterne, - også midt på dagen.
Så kom og vær med til den fedeste uge på ski!
Du får en sjov og hyggelig tur sammen med mange andre unge.
Slikmunden, slik og småkager
Elsker du også søde sager?
Så tilmeld dig Slikmunden. Her får du mulighed for at lave flødekarameller, flødeboller, koge bolcher og meget mere.
Dette hold er for de lækkersultne, der gerne vil prøve at lave deres eget slik.
Smykkeværksted
Har du lyst til at lave dine egne smykker? Så er SMYKKEVÆRKSTED det perfekte sted for dig.
Du kan lave øreringe, armbånd, halskæder, hårsmykker og meget mere. Vi har masser af fine perler og værktøj, og vi glæder os til hyggelige og kreative timer i smykkeværkstedet.
Sommer aktivitet Fisketur ved Dyringkær put & take sø
Sommer aktivitet Kreativt værksted i Stationsklubben
Sommer aktivitet Mountainbiketur i Dyrehaven
Støberiet
I støberiet arbejder vi både med at lave dine egne stearinlys og at lære at støbe i resin.
I Resin støberiet får du lov til både at lave smykkeskåle, lysestager, fade og lækre interiørting, som du både kan bruge til dig selv og til gaver.
Når vi laver stearinlys har du både mulighed for at vælge form og farve og dermed lave dit eget helt unikke lys.
Her er en afslappet stemning, hvor vi sammen udfolder vores kreative evner.
Tegning
Kom og tegn med os. Om du er nybegynder eller øvet, så hjælper vores dygtige underviser med at udfolde dine evner, der hvor du er og hvad du interesserer dig for.
Tufting
Skal du være med på den nyeste trend og prøve at tufte? Du kan lave dit eget og meget personlige tæppe til gulvet eller væggen. Med en Danella nål skyder du garnet ind i lærredet, og laver de flotteste motiver. Du undervises i hele processen fra at spænde lærredet op på en ramme, tegne dit motiv op, hvordan Danella nålen bruges, hvordan du kan rette fejl, hvordan du færdiggør dit tæppe og hvordan du limer det på bagsiden.
Tysk - boost dit niveau 25/26
"Aus, bei, mit, nach...... oder durch, für, gegen øh?"..... nej i tysk øver vi ikke remser, men tager udgangspunkt i hvad du har brug for, om det er tysk til 7. klasse eller til 10. klasse. Har du problemer med tale, så bygger vi et "taleskelet" som kan hjælpe dig med at sige noget på tysk. Er det skriftligt, så arbejder vi med at få dig til at forstå og anvende grammatikken meningsfyldt og aktivt med smartboard og Cooperative Learning, samt mange andre motiverende materialer.
Ich freue mich dich zu sehen